Et
sandt mylder af besøgende, som gerne ville se og opleve Hospice Sydvestjylland
indefra, fyldte huset fra kvist til kælder. Og det havde de mulighed for, da
hospice fejrede 10 års jubilæum den 19.januar.
I alt blev 450 gæster vist rundt i hold i de 5 timer huset var åbent for besøg.
Imens sendte én af de frivillige musikere blide hyggetoner af sted fra flyglet, og i det store lyse patient-køkken og -spiserum på 1.sal, var andre frivillige i gang med at bage småkager. ( Billedet til højre)
I 2015 var hospice gennem en renovering, hvor alle etager blev inddraget. Det har gjort de 12 patientstuer på henholdsvis 1. og 2. sal så store, at der ud over at være bedre plads til patienter, pårørende og personale også er plads til en ekstra seng, hvor pårørende kan overnatte.
Også fællesområderne er blevet udvidet ved ombygningen, så der er lyst og luftigt overalt i huset med enkelt design med kunst, planter, små nicher og områder, som indbyder til ro og samvær. Det er alt sammen dele af det, der kaldes lindrende arkitektur med fokus på, hvordan indretningen påvirker den lindrende indsats. Kvisten på 3.sal huser et stort børne/ungdomsrum med udstyr og legetøj, der byder på rigtig mange muligheder for leg og beskæftigelse. Her fandt én af de yngre gæster sig hurtigt til rette ved dukkehuset (Billedet til højre)
I kælderen er der wellnessbad med hydromassage, hvor der hver uge er ca. 3 patienter der nyder badet.
Rundvisningen gik også gennem 2. sal med bl.a. det smukke stillerum, som også bliver brugt til gudstjeneste og udsyngning. Hospice Sydvestjylland har ca. 190 indlagte om året og ca. 600 overnattende pårørende. Siden start for 10 år siden har 1700 patienter i alderen 24-97 år været indlagt.
Inden rundvisningen fortalte én af gæsterne, at hendes mor var indlagt 4 uger på hospice, før hun døde. Hun fortæller videre: ”Det er 3 år siden, men jeg husker tydeligt stemningen, der var så intens. Min mor sagde, at hospice var som at komme i himlen. Her har de tid og varme – og en helt anden ro og hjertelighed. Det var svært efterfølgende at skulle sige farvel til den tryghed, jeg selv fik fra alle på hospice.”
En anden gæst fortalte efter rundvisning: ”Det er første gang, jeg er her, og jeg bliver i godt humør af det flotte hus, de lyse farver og malerierne.”
Lone Wiil
Aflastningstjenesten