Patientstuen
Patientstuen er "base" for patienter og pårørende. Her kan du læse mere om vores stuer.
På Hospice Sydvestjylland har vi 12 patientstuer. Størrelsen på stuerne varierer lidt, men de er alle indrettet med eget badeværelse. Vi råder over flere små møbler, så stuen kan indrettes efter behov.
Patientstuen er indrettet således, at lysindfald kan reguleres via gardiner, temperatur via aircondition, stemning via belysning og musik. Der er TV på alle stuer og Wi-Fi i hele huset.
Der er mulighed for overnattende gæster på alle patientstuer mod et opredningsgebyr. Pårørende har også mulighed for at leje sig ind i et af vore gæsteværelser.
Du er altid velkommen til at tage små personlige ejendele som familiebilleder, kunst eller musik med. Vi råder over et fotobibliotek med naturfotos som kan benyttes til at dekorere stuerne med.
De er velkommen til at medbringe værdigenstande på eget ansvar. Vi opfordrer til, at der ikke medbringes for mange kontanter. På alle patientstuer findes en skuffe, der kan aflåses.
Herunder kan du se billeder fra et par af vores patientstuer.