Ophold
På siderne herunder kan du læse mere om, hvad du som patient eller pårørende kan forvente ved indlæggelse hos os.
Personalet på vil gerne invitere til, at du og dine nærmeste bruger de forskellige faciliteter, som vi har. Der er forskellige stuer og kroge, gæsteværelse, ungdomsrum, som I er velkomne til at benytte og der er altid kaffe på kanden. Vi har fokus på, at Hospice Sydvestjylland skal være et trygt og rart sted at være indlagt, og at det samtidig kan være et rart sted at opholde sig som pårørende.
Ud over patientstuen kan patienten og de nærmeste pårørende benytte de små stuer samt spisestuen i stueetagen, flygelrummet og stillerummet på anden sal. Stillerummet på anden sal er et multirum til samvær, samtaler, gudstjeneste eller til brug ved udsyngning mm. Ved trappen på tredje sal har vi et Ungdomsrum, hvor I kan finde bl.a. computerspil, PlayStation samt diverse brætspil. Her er det også muligt for børn og unge at kunne trække sig lidt tilbage og eventuelt få et lille hvil.
Vi håber også, at I vil benytte Hospices have, terrasse og orangeri. Terrassen er dejlig om sommeren, hvor vi kan grille eller hygge i stor flok eller som familie. Liften ved trappen kan benyttes til kørestole, og det er også muligt at komme udenfor i sengen på terrassen.