Mindegudstjeneste for efterladte

Hospice Sydvestjylland inviterer to gange årligt til en mindegudstjeneste i Vor Frelsers Kirke. Der sendes invitation ud til nærmeste pårørende og man er velkommen at invitere øvrige familie og venner med.
Præsten på Hospice Sydvestjylland står for arrangementet. Det øvrige personale der deltager, læser navnene på de, der er døde på hospice og tænder lys for hvert navn.Der spilles stille orgelmusik under gudstjenesten og kirkekoret medvirker med korsang.
 
Efter gudstjenesten er der kaffebord og uformelt samvær på Hospice Sydvestjylland cirka en time.