Opslag til patientstuer 13.5.2020

Kære patienter og pårørende

 

Vi håber I som familie vil føle jer velkomne på hospice, og at I vil benytte de tilbud, vi kan tilbyde jer her på Hospice Sydvestjylland.

Måltider
Måltider bliver serveret på stuerne, og I er som pårørende velkomne til at bestille mad til
en ekstra person til hvert måltid.

Pårørende og gæster
I er som pårørende velkomne til at komme på besøg 15 – 20 minutter ad gangen, en gang om dagen og max 2 besøgende på samme tid. Besøgstiden er alle dage fra kl 14.

I er velkomne til at anvende altanerne, terrassen og haven. Vi har sat stole og borde klar, så I kan være 3 personer omkring bordene med god afstand til andre, der måtte være i haven. Samtidig er I også velkomne til at benytte altanerne på 1. og 2. sal (max 3 personer af gangen). Opholder I jer i haven eller på terrasserne, er der ingen begrænsning på besøgets varighed.

Hvis patientens tilstand forværres vil vi lave individuelle besøgsaftaler med jer.

Arrangementer
Når der er arrangementer, foregår de i haven og på stuerne. F.eks. er muligt at få besøg af vores musikterapeut eller præst.

Frivillige
Vi har desværre ikke frivillige på hospice i øjeblikket pga. corona.

Ture
Der er mulighed for at tage på korte ture ud af huset – på gåben, med kørestol eller i bil. Påtænker I at tage på tur, så kontakt venligst personalet for afklaring af hygiejnenæssige forholdsregler.

Spørgsmål
Vi overvåger situationen og tilpasser os løbende.
Har du/I spørgsmål kan I henvende jer til personalet eller på telefon 99440499

 

Venlig hilsen
Ledelsen på Hospice Sydvestjylland
Annette Hornemann/ Ragnhild Rabjerg